50 nuancer af grå

De seneste par måneder har føltes som et dybt vinterhul fyldt med de mest forfærdelige små sindsmonstre, man kunne ønske sig. Jeg havde håbet, jeg ville skrive om noget mere muntert, noget med lidenskab eller inspireret af lys intelligens, men mit indre landskab synes ikke at klinge sandt. I stedet vil jeg dele med jer alle nøjagtigt, hvor jeg er, i alle mine 50 nuancer af dansk grå.

Otte måneder inde i denne flytning mod nord vil jeg snart have min første danske vinter på samvittigheden. Det har været en så enorm bedrift af krop, sind og ånd. Den sommerfugl, der var ved at træde frem siden jeg forlod London, har måttet gennemgå endnu mere udvidelse og forvandling. Selv om denne afkastning af gamle hamme kan være en opløftende og fortryllende oplevelse, er den i lige så høj grad snøret ind i nostalgi, der fanger mig i sit net af et gammelt stykke stof i tiden.

Januar fangede mig midt i luften, ophængt i fragmenterede øjeblikke af et gammelt jeg. Levende billeder og minder lå åbne på min baggrund. Mens jeg samler dem op, begynder sepiafarven at falme, og det er ikke andet end et minde om noget, der plejede at være… Den, jeg plejede at være.

I dette vikingerige med alle hendes vinternuancer af grå er jeg blevet ramt af de særlige øjeblikke, hvor farve og enkelhed vækker den udslidte ånd.

Jeg mærker sorgen fra tusind år eller mere kaskade ned over mine indre planer. Oversvømmet af mine egne tårer plasker de hen over hvert gammelt billede, og jeg slynges dybere ind i forståelsen af, at denne livets mystiske dans er skrøbeligt flygtig. Hver bølge af tristhed aflejrer mig på nye strande, hvor jeg ligger udslidt, vissen, rynket og hel.

Denne dans med at holde alle de forskellige dele af min historie sammen fortsætter med at være en slags jongleringsnummer.

Moderen i mig med to små drenge ønsker stabilitet og tryghed. Men de hverdagsagtige madpakker, kørsler til skole, et undervisningsjob, legeaftaler, madlavning, tidlige morgener, skole-hjem-samtaler og et hus fyldt med Lego og papirflyvere kan være svære at balancere.

Den kunstneriske mor vil skabe, læse, skrive, danse, holde retreats, lave yoga, rejse, være i junglen, fortabe sig i sin egen kredsløb af selvudtryk, mens hun udforsker sin bevidsthed.

Moderen i mig, der har født sin bog og sit album; som ønsker at give mere og ikke føle sig usikker, når hun ser Facebook, Instagram og YouTube-medier, der efterlader hende med følelsen af, at hun er en visnende fiasko i forhold til sine egne forventninger.

Disse seneste par måneder har været svære at navigere i. Det har været hårdt at gøre dette i et fremmed land med anderledes lugte, lyde og koldere temperaturer. Det har været opslidende at se fortidens dæmoner i øjnene. Hver dag har føltes som en ubarmhjertig opgave at stille op og være mor og kunstner.

Denne dans med at holde alle de forskellige dele af min historie sammen fortsætter med at være en slags jongleringsnummer.

Når disse forfærdelige sindsmonstre dukker op, er alt, hvad man hører, negativt mumlen. Når jeg kun ser mørke og taler ord fra et sted med frygt, ved jeg, at jeg er nødt til at synge omkvædet på min nye sang: “Du må grave dybt, dybt ned, rundt og rundt, indtil du finder det, du leder efter.”

Disse ord har holdt mig, mens jeg lå i fosterstilling på køkkengulvet. Mens jeg ligger i dyb overgivelse til forandringerne i mit liv, er jeg taknemmelig for, at jeg er i stand til at føle så dybt, elske så fuldt og være det sårbare væsen, jeg er.

I dette vikingerige med alle hendes vinternuancer af grå er jeg blevet ramt af de særlige øjeblikke, hvor farve og enkelhed vækker den udslidte ånd.

Thor tog mig med til et galleri ved navn Arken. Arkitekturen var behagelig for mit øje, og der var så meget plads. Mens vi bugtede os rundt i de forskellige rum, fandt vi en særudstilling med titlen ‘ vocabulary of solitude ’. Jeg blev mødt af 45 hyperrealistiske klovne, der alle lå i forskellige stillinger og rum i lokalet. Hver enkelt udstrålede et kalejdoskop af farver med deres masker på, øjnene lukkede og i meditation. Klovne, tænkte jeg, var sædvanligvis ment til at være glade, energiske og underholdende. Men disse var det modsatte: eftertænksomme og passive. Disse 45 klovne fremstod næsten menneskelige – som om de lige var trådt ud af deres roller og klovnesko; eller som om de var på vej ind i deres roller, lige ved at binde deres snørebånd, hver fanget i et fredfyldt øjeblik, før forestillingen begynder.

Da jeg senere læste hver klovns tema, blev jeg behageligt mindet om, hvordan hver enkelt blev repræsenteret i det nærværende øjeblik – hvordan hver af disse måder at være på giver genlyd gennem nuancerne af grå.

Vær. Træk vejret. Sov. Drøm. Vågn. Rejs dig. Sid. Hør. Se. Tænk. Stå. Gå. Tis. Bad. Klæd dig på. Drik. Prut. Skid. Læs. Grin. Lav mad. Lugt. Smag. Spis. Gør rent. Skriv. Dagdrøm. Husk. Græd. Lur. Rør. Føl. Støn. Nyd. Flyd. Elsk. Håb. Ønsk. Syng. Dans. Fald. Band. Gab. Klæd dig af. Lyv.

Denne kunstudstilling påvirkede mig på en så smuk måde: den inviterede mig til at synke ind og indånde farven; til at lade kreativiteten bevæge sig gennem mine årer; til at finde leg og se skabelse i det hverdagsagtige.

Den mindede mig om, hvor enkelt livet i virkeligheden er, når vi:

• vælger at lade det flyde
• vælger at lade tingene være, som de skal være
• holder op med at blande os i det større billede
• føler alt det, vi har brug for at føle
• er ærlige om vores sorg og glæde

Det gav mig mulighed for at dysse abesindet ned og omformulere mine tanker: Hør intet ondt, Se intet ondt, Tal intet ondt.

Mens jeg hører mine sønner tale et nyt sprog med deres venner, og deres engelske toner begynder at falme, bliver jeg mindet om det nærværende øjeblik – hvor noget nyt er under skabelse. Det skal ikke forhastes eller jages. Det har brug for vand, kærlighed, opmærksomhed og tid.

Det har brug for tid til at falde til ro, tid til at trække vejret, tid til at græde, tid til at være stille, tid til at hele og en masse selvkærlighed og accept.

Mens jeg ser frem til foråret og de nye farver, der vil dukke op, ser jeg frem til at møde min indre klovn af legesyge og mulighed.