Taknemmelighed

Jeg forlader Sydafrika om en uge og føler så stor taknemmelighed over den tid, jeg har haft her: alt det, der er sket, er blevet opnået og skabt. Da jeg ankom i september sidste år, var jeg så følelsesmæssigt og fysisk træt. Mens jeg kom mig over en separation fra min mand tre år tidligere og livmoderhalskræft, vidste jeg, at jeg åndeligt stod ved et vendepunkt. Og selvom min tilbagevenden til Sydafrika føltes velkendt, anede jeg ikke, hvor denne nye vej kunne føre mig hen.

Jeg vidste, at jeg måtte komme hjem til mine rødder for at føde et nyt jeg; jeg måtte give slip på de gamle veje, der ikke længere tjente mig. Som en føniks, der rejser sig af asken, har jeg været i stand til at frigøre smerten ved at forlade et 10 år langt ægteskab og lade et nyt rum af tilgivelse opstå.

Jeg føler mig vidunderlig og fuld: TAKNEMMELIG for muligheden for at bevæge mig fremad. Vidende at alt, hvad der sker i mit liv, er præcis, som det skal være. Der er ingen fortrydelser. Kun dybe livslektioner og medfølelse for, hvad det vil sige at være menneske.

Sydafrika har været stedet, hvor jeg har kunnet trevle min gamle historie op – forstå mine fejl, genopbygge et nyt jeg og opnå accept for alt det, der er, og alt det, der vil komme.

Tidligt sidste år ankom en tordenkile ved navn Thor i mit liv. Jeg vidste, at noget magisk var ved at ske. Det var næsten, som om hele mit liv havde forberedt mig på at møde dette menneske, der ville forandre mit liv og bevæge mit hjerte til landskaber, jeg kun nogensinde har drømt om.

Han såede frø i mit trætte og skrøbelige hjerte. Jeg anede ikke, at de ville have brug for den afrikanske sol for at spire og blive født i den rige muld i dette hellige land. Min tid her har ikke altid været nem. Jeg har måttet møde mig selv ansigt til ansigt, mens jeg kradsede og pillede de gamle lag af smerte og konfrontation væk. Jeg har måttet danse med min skygge og finde ud af, hvordan jeg integrerer hende i mit nye selvudtryk.

Min tid her har også været den mest givende i mit liv. Mens jeg pakkede de følelsesmæssige rester ud, opnåede jeg noget, der oversteg mine vildeste drømme: jeg udgav min første bog med titlen An Open Relationship og indspillede mit første album med originale sange.

Hele denne proces har sat min sårbarhed og mit engagement i at følge mine drømme og forhåbninger på en prøve. I takt med at jeg viste mig frem for at møde mig selv ansigt til ansigt, føler jeg mig beæret og privilegeret over at have haft denne mulighed for at udtrykke den dybe kreativitet, der har brygget i mig de seneste ti år.

Sydafrika, dine vidtåbne vidder har rummet mig hele vejen igennem. Dit hav har renset mit væsen og lindret min sjæl. Dine floder har skyllet min sorg væk. Dine strande har rummet mine gamle, udslidte historier, som nu ligger i hvert eneste sandkorn. Dine bjerge har næret mig og givet mig den medicin, jeg har haft brug for ved hvert nøgent fodtrin. Jeg har badet i pragten af din mælkevej, og dine skove har jordet mig.

Din sol har optøet mit hjerte og fået mig til at træde dybere ind i en ny kærlighedshistorie. Afrika, du er mit hjem, der kalder og minder mig om, at vi altid er frie. Du har givet mig mulighed for at hele mine sår, at blotte min sårbarhed over hvert terræn og lært mig at vide, at jeg er nok.

Mens jeg forbereder mig på at flytte til København for at skrive et nyt kapitel, føler jeg mig klar

til at springe fremad ind i den næste del af min rejse. Det føles, som om jeg lukker en cirkel, mens jeg bevæger mig nordpå for at forbinde mig til mine vikinge- og danske forfædre.

Jeg føler mig vidunderlig og fuld: TAKNEMMELIG for muligheden for at bevæge mig fremad og vidende, at alt, hvad der sker i mit liv, er præcis, som det skal være. Der er ingen fortrydelser. Kun dybe livslektioner og medfølelse for, hvad det vil sige at være menneske. Tilbage er kun bekræftelsen på, at der gennem al sårbarhed er kraft. Essensen af at være kærlig er at være sårbar.

Min bøn for denne næste vej, der ligger forude, er at møde hvert øjeblik med ynde, mod og nærvær. Jeg er klar til at give mig selv rummet til at være sårbar, mens jeg lærer et nyt sprog og breder mine nyfundne vinger ud.