![\"\"](\"https:\/\/samantha-claire.com\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/upsidedown.jpg\")
<\/p>\nN\u00e5r jeg taler med folk og h\u00f8rer deres historier, har det generelle tema op til denne s\u00e6rlige form\u00f8rkelse v\u00e6ret angst – en f\u00f8lelse af at v\u00e6re overv\u00e6ldet – med et forst\u00f8rrelsesglas, der bliver presset mod hver eneste lille detalje i vores liv. For mig har det v\u00e6ret en st\u00e6rk p\u00e5mindelse om, at vi i tider som disse er n\u00f8dt til at v\u00e5gne op og m\u00f8de op til det, der bliver bedt om af os (uanset hvor ubehageligt det er). Det betyder, at vi skal v\u00e6re gennemsigtige og \u00e6rlige over for os selv og andre og finde et rum, hvor vi kan udtrykke, udforske, kommunikere og dele med hinanden p\u00e5 en m\u00e5de, der f\u00f8les autentisk for b\u00e5de giveren og modtageren. De seneste m\u00e5neder har uden tvivl v\u00e6ret en meget udfordrende tid for mig og mange andre. Jeg har f\u00f8lt mig klemt inden for tynde v\u00e6gge af f\u00f8lsomhed, hvor det mindste puf udefra kan bryde ud i en vulkan af t\u00e5rer – uden filter, uden pause og uden stopknap.<\/p>\n
Jeg har m\u00f8dt s\u00e5 ubehagelige tanker om selvhad og smagt p\u00e5 smerter fra fortiden. Hvor jeg troede, at jeg var helet, har jeg indset, at der som et l\u00f8g er endnu et lag af traumer, der bliver frigivet. Jeg har set min angst dukke op og sabotere en smuk dag, overv\u00e6lde mig og v\u00e6ve giftige spind af tvivl. P\u00e5 nye omr\u00e5der af mit arbejde, i mit parforhold og som mor er jeg blevet grebet af frygtens kl\u00f8er. Med s\u00e5 meget ude af balance p\u00e5 vores planet lige nu lever denne frygt i den modsatte dimension af k\u00e6rlighed. Den tapper ind i en universel frygt og dyb usikkerhed i den tid, vi lever i nu. Inden for denne spirituelle arena, som jeg har bev\u00e6get mig i de sidste 15 \u00e5r, er der s\u00e5 meget, der giver mening for mig. Der er s\u00e5 mange smukke l\u00e6res\u00e6tninger, ideer, l\u00e6rere, tanker og inspirerende m\u00e5der at forst\u00e5, hvad det vil sige at v\u00e6re et menneske. <\/p>\n
<\/p>\n
Samtidig synes der inden for spiritualismen at v\u00e6re mange omveje eller nye m\u00e5der at undg\u00e5 at m\u00f8de op til det, der virkelig sker i vores liv. I de seneste uger har jeg haft s\u00e5 meget lyst til at give solform\u00f8rkelsen og \u00e5bningen af l\u00f8vens port i august, hvor der er nym\u00e5ne i L\u00f8ven, skylden for mine f\u00f8lelser. Denne tilgang synes at v\u00e6re en nem m\u00e5de at omg\u00e5 det, der faktisk sker i vores liv. For mig er det en m\u00e5de at undg\u00e5 at v\u00e6re til stede i det, som denne Danmarksbev\u00e6gelse ryster op i mig. N\u00e5r jeg l\u00f8ber v\u00e6k fra min skygge, undg\u00e5r jeg at omfavne hende fuldt ud og alt det, hun bringer til mit liv. Jeg ser ekkoerne og cyklusserne fra min fortid. Alt, hvad jeg har gjort indtil nu, har forberedt mig p\u00e5 denne dybe afskalning af en gammel hud. Livet er trods alt s\u00e5dan en smuk leg, hvor vi kan genopfinde os selv, n\u00e5r vi har lyst. Men misforst\u00e5 mig ikke. Jeg elsker astrologi, og hvordan den giver mig mulighed for at forbinde punkterne i mit liv. Den hj\u00e6lper mig med at f\u00e5 indsigt og g\u00f8r mig i stand til at l\u00e6se mit kort og forst\u00e5, hvor mit n\u00e6ste skridt skal v\u00e6re. Jeg f\u00f8ler, at det er meget vigtigt i denne tid at bevare jordforbindelsen til det, der er virkeligt. Vi skal passe p\u00e5, at vi ikke sv\u00e6ver v\u00e6k og undg\u00e5r at m\u00f8de op til det, der kr\u00e6ves af os nu. Det er vigtigt, at vi ikke tager denne spirituelle vej og os selv for alvorligt. Jeg kan se, hvor vigtigt det er at v\u00e6re til stede i hvert \u00f8jeblik, og hvordan denne praksis med at v\u00e6re i NU’et giver os mulighed for at v\u00e6re i k\u00e6rlighedens rum. Det giver os mulighed for at v\u00e6re i mulighedernes rum, det giver os mulighed for at v\u00e6re i acceptens rum, og det giver os mulighed for at v\u00e6re i forandringens rum. Jeg vil slutte af med dette mantra fra en vidunderlig astrolog, som jeg f\u00f8lger, Tom Lesher: <\/p>\n