Jeg vidste, at flytningen til K\u00f8benhavn ville v\u00e6re en stor investering. Jeg vidste, at det ville v\u00e6kke gamle m\u00f8nstre i mig og give ekko af noget s\u00e5 velkendt og alligevel nyt. Min ankomst har v\u00e6ret et kalejdoskop af nye billeder, lyde, lugte, smage og, vigtigst af alt, f\u00f8lelser. Sp\u00e6ndingen, da jeg landede, kyssede tristheden ved at give slip – p\u00e5 alt det, der har bragt mig hertil. De t\u00e5rer af s\u00e5rbarhed, der er str\u00f8mmet ud af mig siden ankomsten, kunne have fyldt alle de t\u00f8rkeramte d\u00e6mninger i Sydafrika. Det, der har v\u00e6ret interessant at observere, er min frygt; den er ikke reel, men alligevel synes den at kapre mine \u00f8jeblikke af nyhed og spontanitet. Denne frygt kan v\u00e6re meget anstrengende og sende mig ud i tr\u00e6ttende tankesl\u00f8jfer, der v\u00e6ver deres eget spind, mens disse sm\u00e5 v\u00e6sener af angst og selvtvivl langsomt finder deres greb. De kl\u00e6ber sig til stoffet i mine egne opdigtede historier og begynder at danse i b\u00f8lger af uv\u00e6rdighed, selvhad og f\u00f8lelsen af ikke at v\u00e6re god nok. <\/p>\n
De sidste tre \u00e5r har ikke altid v\u00e6ret nemme; jeg har flyttet utallige gange … job, hus, land. P\u00e5 mange m\u00e5der var og er dette bare endnu en flytning, endnu et skub fremad, endnu et skridt ud i det ukendte. For det meste har jeg v\u00e6ret forberedt og klar til at omfavne forandringer. Men denne smag af forandring og bev\u00e6gelse har \u00e5bnet for nye niveauer af s\u00e5rbarhed, som har taget min frie \u00e5nd p\u00e5 sengen. Jeg har v\u00e6ret n\u00f8dt til at overgive mig til en ny del af mig selv, mens jeg lader denne rutsjebane udspille sig, mens jeg er fuldt til stede. Det har betydet et radikalt skridt dybere ind i selvk\u00e6rlighed, accept og at v\u00e6re blid ved mig selv, n\u00e5r alt andet f\u00f8les s\u00e5 fjernt og langt v\u00e6k. Det f\u00f8les, som om jeg har l\u00f8bet et maraton; jeg har tr\u00e6net s\u00e5 h\u00e5rdt for at komme derhen, hvor jeg skal v\u00e6re – nu befinder jeg mig i den sidste del af denne rejse, som kr\u00e6ver mental styrke og udholdenhed. Der er ikke noget sikkerhedskort – kun et kort over intuition og tillid. Det er en tillid til det ukendte, som kun jeg kan holde i live. Med nutidens spirituelle begreber som “bare v\u00e6r med”, “stol p\u00e5 universet” og “tillad dig selv at overgive dig” (og selv mens jeg skriver dette, danser min kyniske side en lille dans), er jeg for det meste i stand til at forst\u00e5 og acceptere dem og anvende dem i mit liv. Men da de seneste uger har kr\u00e6vet s\u00e5 meget styrke og \u00e5ndelig udholdenhed, har jeg taget mig selv i virkelig at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved begrebet TILLID. Og s\u00e5 sker det magiske. Ud af det bl\u00e5, n\u00e5r jeg mindst venter det, cykler jeg langs vandet med smukke skyer, der dannes, mennesker, der leger og griner, og jeg bliver f\u00f8rt til det n\u00e6rv\u00e6rende og kraftfulde \u00f8jeblik NU. <\/p>\n
Det er i dette \u00f8jeblik, hvor alle sanser er v\u00e5gne, og jeg ikke kan forestille mig at v\u00e6re et andet sted, at jeg er \u00e5ben for magien i at v\u00e6re til stede. Min tillid forst\u00e6rkes, n\u00e5r jeg minder mig selv om, at vi kun kan tage et \u00f8jeblik ad gangen. N\u00e5r vi lader prikkerne blive forbundet, lader t\u00e5rerne flyde, lader f\u00f8lelserne koge over, renser vi ud i de negative tanker, lader de gamle ekkoer synge deres snak og lader b\u00f8lgerne rulle ind i hinanden og finde deres form. Og mens vi g\u00f8r det, skal vi passe p\u00e5 os selv – tage os tid til at danse, l\u00f8be langs stranden, spise godt, hvile, tage os tid til os selv og v\u00e6re venlige over for forandringsprocessen. Jeg har ingen id\u00e9 om, hvor lang denne overgangsperiode vil v\u00e6re, eller hvor lang tid denne tilpasning vil tage. Jeg kan kun h\u00f8re stemmerne fra mit bankende hjerte, der fort\u00e6ller mig, at dette er det rigtige skridt, og jeg er velsignet og taknemmelig for al den l\u00e6ring og alt det, der vil ske. Jeg ved ogs\u00e5, at jeg vil tr\u00e6de ud af min dybe s\u00e5rbarhed og rejse mig st\u00e6rkere og klogere end f\u00f8r. N\u00e5r alt kommer til alt, skal jeg l\u00e6re et nyt sprog. Danmark, jeg byder alt det velkommen, som du vil bringe til mig. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"