![\"\"](\"https:\/\/samantha-claire.com\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/sam-clown-600px.jpg\")
<\/p>\nDe sidste par m\u00e5neder har f\u00f8ltes som et dybt vinterhul fyldt med de mest forf\u00e6rdelige sm\u00e5 tankemonstre, man kan \u00f8nske sig. Jeg havde h\u00e5bet, at jeg ville skrive om noget mere muntert, noget med passion eller inspireret af lysende intelligens, men mit indre landskab ser ikke ud til at stemme. I stedet vil jeg dele med jer, pr\u00e6cis hvor jeg er, i alle mine 50 nuancer af dansk gr\u00e5. Otte m\u00e5neder inde i denne flytning nordp\u00e5 har jeg snart min f\u00f8rste danske vinter under b\u00e6ltet. Det har v\u00e6ret en k\u00e6mpe opgave for krop, sind og \u00e5nd. Den sommerfugl, der var ved at vokse frem, da jeg forlod London, har m\u00e5ttet gennemg\u00e5 en endnu st\u00f8rre udvidelse og forvandling. Selv om det kan v\u00e6re en sp\u00e6ndende og fortryllende oplevelse at kaste gamle skind af sig, er det ogs\u00e5 fyldt med nostalgi, som fanger mig i sit spind af gammelt stof i tiden. Januar fangede mig i luften, sv\u00e6vende i fragmenterede \u00f8jeblikke af et gammelt jeg. Bev\u00e6gelige billeder og minder ligger \u00e5bne p\u00e5 min baggrund. N\u00e5r jeg samler dem op, begynder sepiafarven at falme, og det er ikke andet end et minde om noget, der plejede at v\u00e6re … Hvem jeg<\/u> plejede at v\u00e6re. <\/p>\nI dette vikingerige med alle sine vintergr\u00e5 nuancer er jeg blevet sl\u00e5et af de s\u00e6rlige \u00f8jeblikke, hvor farver og enkelhed v\u00e6kker den slidte \u00e5nd.<\/h3>\n
Jeg f\u00f8ler sorgen fra tusind \u00e5r eller mere v\u00e6lte ind over mine indre planer. Oversv\u00f8mmet af mine egne t\u00e5rer plasker de over hvert gammelt billede, og jeg bliver katapulteret dybere ind i forst\u00e5elsen af, at denne livets mystiske dans er skr\u00f8belig og kortvarig. Hver b\u00f8lge af sorg sender mig ud p\u00e5 nye strande, hvor jeg ligger slidt, vissen, rynket og hel. Denne dans, hvor jeg holder sammen p\u00e5 alle de forskellige dele af min historie, er fortsat en slags jonglering. Moderen i mig med to sm\u00e5 drenge \u00f8nsker stabilitet og tryghed. Men hverdagens madpakker, skolek\u00f8rsel, l\u00e6rerjob, legeaftaler, madlavning, tidlige morgener, l\u00e6rer-for\u00e6ldrem\u00f8der og et hus fyldt med Lego og papirflyvere kan v\u00e6re sv\u00e6re at f\u00e5 til at g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed. Den kunstneriske mor vil gerne skabe, l\u00e6se, skrive, danse, arrangere retreats, dyrke yoga, rejse, v\u00e6re i junglen, fare vild i sit eget kredsl\u00f8b af selvudfoldelse, mens hun udforsker sin bevidsthed. Moderen i mig, som har f\u00f8dt sin bog og sit album; som \u00f8nsker at give mere og ikke f\u00f8le sig usikker, n\u00e5r hun ser Facebook-, Instagram- og YouTube-medier, som f\u00e5r hende til at f\u00f8le, at hun er en falmende fiasko i forhold til sine egne forventninger. De sidste par m\u00e5neder har v\u00e6ret sv\u00e6re at navigere i. Det har v\u00e6ret sv\u00e6rt at g\u00f8re det i et fremmed land med andre lugte, lyde og koldere temperaturer. Det har v\u00e6ret opslidende at se fortidens d\u00e6moner i \u00f8jnene. Hver dag har f\u00f8ltes som en ubarmhjertig opgave med at m\u00f8de op og v\u00e6re mor og kunstner. <\/p>\n
N\u00e5r de forf\u00e6rdelige tankemonstre dukker op, h\u00f8rer man kun negativ snak. N\u00e5r jeg kun ser m\u00f8rke og taler ord fra et rum af frygt, ved jeg, at jeg er n\u00f8dt til at synge omkv\u00e6det i min nye sang: “Du skal grave dybt, dybt ned, rundt og rundt, indtil du finder det, du leder efter.” Disse ord har holdt mig fast, mens jeg l\u00e5 i fosterstilling p\u00e5 k\u00f8kkengulvet. Mens jeg ligger i dyb overgivelse til forandringerne i mit liv, er jeg taknemmelig for, at jeg er i stand til at f\u00f8le s\u00e5 dybt, elske s\u00e5 fuldt ud og v\u00e6re det s\u00e5rbare v\u00e6sen, jeg er. I dette vikingerige med alle sine vintergr\u00e5 nuancer er jeg blevet sl\u00e5et af de s\u00e6rlige \u00f8jeblikke, hvor farver og enkelhed v\u00e6kker den slidte \u00e5nd. <\/p>\n
<\/p>\n
Thor tog mig med til et galleri, der hedder Arken. Arkitekturen var en fryd for \u00f8jet, og der var s\u00e5 meget plads. Da vi gik rundt i de forskellige rum, fandt vi installationer med titlen ‘<\/strong>ensomhedens vokabularium<\/strong><\/em>‘. <\/strong>Jeg blev m\u00f8dt af 45 hyperrealistiske klovne, der alle l\u00e5 i forskellige stillinger og rum i rummet. Hver og en udstr\u00e5lede et kalejdoskop af farver, med deres masker p\u00e5, lukkede \u00f8jne og i meditation. Jeg t\u00e6nkte, at klovne normalt skulle v\u00e6re glade, energiske og underholdende. Men disse var det modsatte: kontemplative og passive. Disse 45 klovne virkede n\u00e6sten menneskelige – som om de lige var tr\u00e5dt ud af deres roller og klovnesko; eller de var p\u00e5 vej ind i deres roller, lige ved at binde deres sn\u00f8reb\u00e5nd, hver is\u00e6r fanget i et fredfyldt \u00f8jeblik, f\u00f8r showet begynder. Da jeg senere l\u00e6ste hver klovns tema, blev jeg gl\u00e6deligt mindet om, hvordan de hver is\u00e6r var repr\u00e6senteret i nuet – hvordan hver af disse m\u00e5der at v\u00e6re p\u00e5 giver ekko gennem de gr\u00e5 nuancer. <\/p>\n V\u00e6r. Tr\u00e6kke vejret. Sove. Dr\u00f8mme. V\u00e5gn op. St\u00e5 op. Sidde. H\u00f8re. Se. T\u00e6nk. St\u00e5. G\u00e5. Tisse. G\u00e5 i bad. Tage t\u00f8j p\u00e5. Drikke. Prutte. Skide. L\u00e6se. Grine. Lav mad. Lugte. Smage. Spise. G\u00f8r rent. Skrive. Dagdr\u00f8mme. Huske. Gr\u00e6de. Slumre. R\u00f8re ved. F\u00f8le. St\u00f8nne. Nyde. Flyde. K\u00e6rlighed. H\u00e5be. \u00d8nsker. Synge. Danse. Fald. Forbande. Gabe. Kl\u00e6de sig af. Lyve. <\/strong><\/em><\/p>\n Denne kunstudstilling p\u00e5virkede mig p\u00e5 en s\u00e5 smuk m\u00e5de: Den inviterede mig til at falde ind og ind\u00e5nde farverne; til at lade kreativiteten str\u00f8mme gennem mine \u00e5rer; til at finde legen og se skabelsen i det hverdagsagtige. Den mindede mig om, hvor enkelt livet egentlig er, n\u00e5r vi..:<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/samantha-claire.com\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/monkeys-450px.jpg\")
<\/p>\n\n
Det gav mig mulighed for at d\u00e6mpe abesindet og omformulere mine tanker: H\u00f8r<\/em> intet ondt,se<\/em> intet ondt,tal<\/em> intet ondt.<\/h3>\n