![\"\"](\"https:\/\/samantha-claire.com\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/gratitude-blog-pic2.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Jeg forlader Sydafrika om en uge og f\u00f8ler mig s\u00e5 taknemmelig for den tid, jeg har haft her: alt det, der er sket, opn\u00e5et og skabt. Da jeg ankom i september sidste \u00e5r, var jeg s\u00e5 f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt og fysisk tr\u00e6t. Jeg var ved at komme mig over en separation fra min mand tre \u00e5r tidligere og livmoderhalskr\u00e6ft, og jeg vidste, at jeg \u00e5ndeligt set var ved et vendepunkt. Og selv om min tilbagevenden til Sydafrika f\u00f8ltes bekendt, havde jeg ingen id\u00e9 om, hvor denne nye vej ville f\u00f8re mig hen. Jeg vidste, at jeg var n\u00f8dt til at komme hjem til mine r\u00f8dder for at f\u00f8de et nyt jeg; jeg var n\u00f8dt til at give slip p\u00e5 de gamle m\u00e5der, som ikke l\u00e6ngere tjente mig. Som en fugl F\u00f8niks, der rejser sig fra asken, har jeg v\u00e6ret i stand til at slippe smerten ved at forlade et 10-\u00e5rigt \u00e6gteskab og lade et nyt rum af tilgivelse opst\u00e5. <\/p>\n
Sydafrika har v\u00e6ret stedet, hvor jeg har kunnet optr\u00e6vle min gamle historie – forst\u00e5 mine fejl, genopbygge et nyt jeg og f\u00e5 accept af alt, hvad der er, og alt, hvad der vil v\u00e6re. I begyndelsen af sidste \u00e5r kom et tordenskrald ved navn Thor ind i mit liv. Jeg vidste, at noget magisk var ved at ske. Det var n\u00e6sten, som om hele mit liv havde forberedt mig p\u00e5 at m\u00f8de dette menneske, som ville \u00e6ndre mit liv og bev\u00e6ge mit hjerte til landskaber, jeg kun havde dr\u00f8mt om. Han s\u00e5ede fr\u00f8 i mit tr\u00e6tte og skr\u00f8belige hjerte. Jeg havde ingen anelse om, at de skulle bruge den afrikanske sol til at spire og f\u00f8des i den rige jord i dette hellige land. Min tid her har ikke altid v\u00e6ret let. Jeg har v\u00e6ret n\u00f8dt til at se mig selv i \u00f8jnene, mens jeg har kradset og skr\u00e6llet de gamle lag af smerte og konfrontation af. Jeg har v\u00e6ret n\u00f8dt til at danse med min skygge og finde ud af, hvordan jeg kunne integrere hende i mit nye selvudtryk.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/samantha-claire.com\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/sam-pic2-e1496833453173.jpg\")
<\/p>\n
Min tid her har ogs\u00e5 v\u00e6ret den mest givende i mit liv. Mens jeg pakkede de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige rester ud, opn\u00e5ede jeg noget, der overgik mine vildeste dr\u00f8mme: Jeg udgav min f\u00f8rste bog med titlen An Open Relationship<\/em> og indspillede mit f\u00f8rste album med originale sange. Hele denne proces har testet min s\u00e5rbarhed og mit engagement i at f\u00f8lge mine dr\u00f8mme og ambitioner til d\u00f8rs. Da jeg m\u00f8dte mig selv i \u00f8jenh\u00f8jde, er jeg be\u00e6ret og privilegeret over at have f\u00e5et mulighed for at udtrykke den dybe kreativitet, der har ulmet i mig de sidste ti \u00e5r. Sydafrika, dine store \u00e5bne vidder har holdt mig fast hele vejen igennem. Dit hav har renset mit v\u00e6sen og beroliget min sj\u00e6l. Dine floder har skyllet min sorg v\u00e6k. Dine strande har rummet mine gamle, slidte historier, som nu ligger i hvert eneste sandkorn. Dine bjerge har givet mig n\u00e6ring og den medicin, jeg har haft brug for, i hvert eneste n\u00f8gne fodtrin. Jeg har badet i din m\u00e6lkevejs storsl\u00e5ethed, og dine skove har givet mig jordforbindelse. Din sol har t\u00f8et mit hjerte op, s\u00e5 jeg kan tr\u00e6de dybere ind i en ny k\u00e6rlighedshistorie. Afrika, du er mit hjem, som kalder og minder mig om, at vi altid er frie. Du har givet mig mulighed for at hele mine s\u00e5r, at vise min s\u00e5rbarhed i alle terr\u00e6ner og l\u00e6rt mig at vide, at jeg er nok. Mens jeg forbereder mig p\u00e5 at flytte til K\u00f8benhavn for at skrive et nyt kapitel, f\u00f8ler jeg mig klar
\ntil at springe ud i den n\u00e6ste del af min rejse. Det f\u00f8les, som om cirklen er sluttet, n\u00e5r jeg bev\u00e6ger mig nordp\u00e5 for at komme i kontakt med mine vikingeforf\u00e6dre og danske forf\u00e6dre. Jeg f\u00f8ler mig stor og m\u00e6t: taknemmelig for muligheden for at komme videre og for at vide, at alt, hvad der sker i mit liv, er helt, som det skal v\u00e6re. Der er ikke noget, jeg fortryder. Kun dybe livslektioner og medf\u00f8lelse for, hvad det vil sige at v\u00e6re menneske. Det eneste, der er tilbage, er bekr\u00e6ftelsen af, at der er kraft gennem al s\u00e5rbarhed. Essensen af at v\u00e6re k\u00e6rlig er at v\u00e6re s\u00e5rbar. Min b\u00f8n for det n\u00e6ste stykke vej er at m\u00f8de hvert \u00f8jeblik med mod og n\u00e6rv\u00e6r. Jeg er klar til at give mig selv plads til at v\u00e6re s\u00e5rbar, mens jeg l\u00e6rer et nyt sprog og spreder mine nyfundne vinger ud. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"