I mange år har jeg arbejdet med de hellige planter som en metode til healing og ekspansion. Gang på gang har jeg været vidne til det magiske, der sker i menneskers liv, når vi overgiver os og åbner os for denne vej til selvkærlighed og udforskning af vores indre sletter.
Jeg føler mig så beæret over at gå denne medicinvej i alle aspekter af mit liv og så taknemmelig for de sidste to uger, hvor mine nære søstre alle har besøgt og betrådt afrikansk jord for første gang. Jeg tror ikke, at nogen af os forventede de sande perler og gaver på denne rejse. Vi arbejdede sammen i ren synergi og dans. Vi lærte og huskede, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Vi dansede under stjernerne, vi sang vores bønner, og vi rejste dybt ind i vores indre landskaber. Vi svømmede nøgne op ad floder og gamle stier. Vi græd tårer af glæde og smerte. Vi nærede vores kroppe med grønne goder fra jorden, og vi arbejdede og banede vejen for en ny åbning, hvor vi arbejdede sammen og legemliggjorde den guddommelige gudinde-natur i al sin herlighed, medfølelse og transformation.
Lige da jeg troede, at vores afrikanske eventyr var ved at nå sin naturlige afslutning, åbnede min sande medicin sig. Jeg huskede, hvorfor jeg var kommet tilbage til dette land, som jeg altid har kaldt mit hjem.
Lige da jeg troede, at vores afrikanske eventyr var ved at nå sin naturlige afslutning, åbnede min sande medicin sig. Jeg huskede, hvorfor jeg var kommet tilbage til dette land, som jeg altid har kaldt mit hjem.
Det var en så dyb udfoldelse, at jeg stadig kan smage stenene under mine fødder, mærke de gamle fortællinger og forbinde mig med min sjæls sande væv. Efter at have ledet et meget kraftfuldt retreat for et par uger siden og være blevet holdt af søstrene. Vi blev inviteret til at sove på toppen af Taffelbjerget. Vinden blæste og hylede, og vi var fire kvinder, der blev mødt på bjergkanten af fire fantastiske sydafrikanske mænd, som skulle give os en smagsprøve på deres medicin, og hvordan de arbejder.
Rejsen var lang og blæsende, og vi dansede os op ad bjerget i lyset fra stjernerne og månen. Vi klatrede over klippesider, og jeg huskede, hvorfor jeg elsker at være i naturen, og hvor jeg kommer fra. Dette bjerg har jeg altid kendt, og det er så stærkt at huske, at jeg kommer fra bjerget. Hun er mit bjerg. Hun er en del af mig.
Vi fandt et udhæng, og vi lagde vores kroppe på jorden, sang og delte vores historier med hinanden på baggrund af sommervinden, der hylede sig vej gennem alle sprækker. Vi var også vidne til den guddommelige maskulinitets magi i al sin herlighed, da de bar vores tasker, opmuntrede os, mens vi klatrede ind i det ukendte mørke, og delte deres medicin og kærlighed til bjerget og til at være forbundet med elementerne med os.
Det var en så dyb udfoldelse, at jeg stadig kan smage stenene under mine fødder, mærke de gamle fortællinger og få kontakt med min sjæls sande væv.
At vågne op og mærke de første morgenstråler kysse din hud og dufte den søde duft af fynbos er en sand gave. At sidde og være sammen med skønheden i alt, hvad der er og alt, hvad der var, og alt, hvad der vil komme, giver mulighed for dyb meditation. Jeg løb langs skråningerne og svømmede nøgen i dæmningen og vaskede mig med bjergvandet og følte dyb taknemmelighed over at være i live og være i stand til at modtage denne medicin. Denne medicin, som altid er der, vi glemmer bare at modtage den, og den er gratis.
Min opfordring til alle de læsere, der bor i Cape Town, er at bestige hende og sove på toppen af hendes majestætiske skønhed, og til dem, der bor andre steder i nær og fjern, er at finde elementerne og sove udendørs, gå med bare fødder og huske, at dette liv er helligt.
Jeg er for altid forandret af denne oplevelse.
Tak til den magiske konstellation, der var og altid vil være.
I kærlighed og tjeneste
