Det er tre måneder siden, jeg landede i dette magiske kongerige. Med alle de forandringer, der er sket, er det ofte svært at genkende den person, man engang var før forandringerne. Derfor ville jeg gerne dele disse forandringer med jer, og hvad det vil sige at “gøre plads”. Som mor til to meget specielle væsener, Tayo og Kai, har flytningen til Danmark været en stor mundfuld. Begge drenge begyndte i skole i et fremmed miljø med et nyt sprog, nye lugte, lyde og smage. Deres evne til at tilpasse sig så hurtigt efter at være blevet kastet ud på dybt vand har beroliget mig på så mange måder. De elsker deres nye skole og det nye liv, vi har skabt her – de nyder naturen, at cykle og at være tæt på havet. Jeg har set dem omfavne deres nye følelse af tryghed og uafhængighed i et land, hvor alting kører på skinner, og hvor livskvaliteten er centreret omkring børn og fritid.
Jeg tror på, at der skabes plads, når vi åbner os for muligheder ved at tage chancer og
omfavne udfordringerne.
Jeg har også taget et skridt i en anden retning. I min nye rolle som vikar på Copenhagen International School (CIS) har jeg undervist i musik og kunst. Ved at arbejde med børn igen er min egen kreativitet og spontanitet som mor blevet åbnet og har mindet mig om vigtigheden af at lege og være i naturen. Så hvordan hænger det, jeg deler, sammen med temaet “at skabe plads”? Jeg mener, at der skabes plads, når vi åbner os for muligheder ved at tage chancer og omfavne udfordringerne. Jeg kan ærligt sige, at hvis jeg ikke havde skabt plads til at invitere de store og små bølger ind, ville jeg ikke sidde her og skrive i dag. Flytningen til Danmark har været det største skridt i mit liv. Alligevel føler jeg mig dybt taknemmelig for, at jeg kastede mig ud i det og gav slip på alt, hvad jeg kendte før, for at starte forfra. Når jeg lader mine nye omgivelser forme mig, giver jeg mig selv lov til at være et redskab for nye muligheder, hvor jeg virkelig skal lytte til min indre stemme og intuition. Det har også betydet, at jeg har taget mig mere tid til at være til stede sammen med mine sønner, mens vi har kastet os ud i dette nye eventyr. Ved at give dem mere plads har jeg inviteret nye muligheder og oplevelser til at berøre os, samtidig med at jeg har skabt et solidt fundament for dette danske kapitel i vores liv.
Min egen kreativitet og spontanitet som mor er blevet åbnet og har mindet mig om
vigtigheden af at lege og være i naturen.
Ved at tage mig mere tid til at være i naturen har jeg genopdaget legens magi og betydning. Naturen giver mig brændstof og fremdrift til at blive ved med at skabe plads og give mig selv lov til at udvide mig til det, der bliver skabt.
At skabe plads handler om at trække vejret, det handler om at træde ind i forandringens ubehagelige fornemmelser. Det handler om at trække vejret dybt ind i hver eneste celle i mit væsen og lade udåndingen frigøre og smide det gamle skind. Det handler om at lukke øjnene og stole på, at det, jeg har brug for, er der, når jeg åbner dem igen. Dette magiske rige har overrasket mig og stimulerer alle mine sanser. Det er så vidunderligt at bo i en by og alligevel føle, at man bor i naturen. Forleden dag, da årstiderne skiftede og bragte efterårets sprøde luft med sig, begyndte jeg min dag med en løbetur langs stranden og en svømmetur i det iskolde nordiske hav. Denne evne til at give plads og overgive sig til kulden er eksplosiv – den fylder min krop, mit sind og min sjæl med vidunderlig positiv energi og taknemmelighed. Taknemmelighed for at give plads, for at være i live, for at føle, for at sørge, for at give slip, for at starte på en frisk, for at være mor, elsker og ven. At skabe plads er at udvide sig til at vide, at jeg kan rumme det hele. Jeg kan være moderen, forfatteren, skaberen, kunstneren, historiefortælleren og pladsholderen. Det handler om at leve fuldt ud i hvert eneste øjeblik og bare gøre det. Det handler om at ankomme til hvert øjeblik i live med muligheden for at sige ‘ja’.
