Hvor skal jeg begynde at skrive denne del af puslespillet? I løbet af de sidste par måneder har jeg taget mig selv i at kæmpe med et andet lag af ærlighed: at have andres hemmeligheder. Selv om jeg ikke har inviteret dem, har mine nærmeste delt historier om deres fortid eller bestemte oplevelser med mig. Som ven og rumskaber har jeg åbnet mig for at lytte og være til stede. Samtidig har jeg følt mig testet i at holde på disse hemmeligheder og sat spørgsmålstegn ved begrebet loyalitet, især når den ene part ikke kender den fulde sandhed og deler disse hemmeligheder med andre, som efter min ydmyge mening er løgne. På min egen personlige rejse har jeg set, hvordan løgne tager fart og skaber følelsesmæssig angst og fysisk sygdom i kroppen. Enhver løgn har brug for en anden løgn for at dække over sig selv. Inden længe bliver sandheden så forvrænget, at vi ikke er sikre på, hvor en sandhed begynder eller slutter. Men hvor kommer denne forestilling om ikke at kunne dele sandheden fra? Da jeg kun kan tale ud fra personlig erfaring, vil jeg sige, at det kommer af frygt.
Åndelige discipliner lærer os ikke at have forventninger og ikke at dømme.
Jeg ved, at når jeg har løjet, har jeg følt, at mine ydre omstændigheder ikke er sikre eller gunstige nok til at dele sandheden. Jeg føler, at vi ved at skjule sandheden også dækker over, hvordan vi virkelig har det; vi er bange for at se gode eller dårlige ud, vi er bange for, hvordan den anden person vil reagere. Når vi holder fast i vores dybeste længsler og inderlige følelser, efterlader vi dem i en tavs kasse med vrede, som alt for ofte begynder at rumstere og vokse. Det skaber smerte og vrede, når vi indser, at vi ikke er i stand til at stå til ansvar for vores følelser, fordi vi aldrig har delt dem med dem, der står os nær. I stedet giver vi os selv skylden og indtager rollen som offer. Og her kommer temaet for det store EX ind: Forventninger – et tema, som har været alt for nærværende for mig i forbindelse med flytningen til København. Jeg har altid troet på, at jeg er et ubetinget kærlighedsvæsen. Inden for alle områder af mit liv er jeg i stand til at bruge dette som et middel til at udtrykke mig ud fra og bygge mit fundament. Jeg er stolt af altid at dele mine følelser og følge med strømmen, hvilket har gjort det muligt for mig at nå frem til dette punkt i mit liv. Jeg befinder mig nu ved en skillevej i livet, hvor et dybere lag af forståelse hurtigt åbenbarer sig på celleniveau. Og det er foruroligende – næsten som om jeg går rundt i en permanent tilstand af nøgenhed.
Men hvor kommer denne forestilling om ikke at kunne dele sandheden fra? Da jeg kun kan tale af personlig erfaring, vil jeg sige, at det kommer af frygt.
Men hvor kommer denne forestilling om ikke at kunne dele sandheden fra? Da jeg kun kan tale af personlig erfaring, vil jeg sige, at den kommer af frygt.a Som nogle af jer vil vide, har jeg skrevet en bog, der hedder “Et åbent forhold”, som handler om denne rejse mod ærlighed og vigtigheden af sandhed i de relationer og forbindelser, vi har med os selv, andre og denne planet.
Jeg føler, at et nyt niveau af sandhed åbenbarer sig for mig, men jeg vidste ikke, at jeg ikke vidste det. Så denne periode føles meget ny for mig – et nyt landskab, en ny smag, og jeg lærer at fordøje en verden, som jeg langsomt lukker ind for at forstå dens skjulte perler. Forventningernes verden. Spirituelle discipliner lærer os ikke at have nogen forventninger og ikke at dømme for at give plads til en dybere oplysning. Det er noget, jeg stræber efter og gør mit bedste for at praktisere hver eneste dag. Men før vi virkelig kan nå dette sted med neutralitet og plads til alt omkring os, føler jeg, at det er så vigtigt at tale om disse forventninger. Jeg ser en smuk dans mellem mine følelser og forventninger, og hvordan vi er nødt til at udtrykke og formulere begge dele. For mig betyder det, at jeg skal bruge mere tid og plads på at kommunikere mine forventninger til sex, penge, arbejde, børneopdragelse og de relationer, der er tætte og intime for mig. Jeg har indset, at jeg har en masse forventninger. Selv mens jeg skriver dette, føler jeg mig utilpas og sårbar. Det minder mig også om en artikel, jeg læste for nylig, som forklarer, hvordan uopfyldte forventninger er den egentlige årsag til de fleste parforholdsbrud, snarere end sex- eller pengeproblemer, som så mange tror:
“Men at have uopfyldte forventninger er ikke kun et ægteskabsproblem. Det er et livsproblem. Det er ligegyldigt, om du er single, gift, i arbejde, arbejdsløs, gammel eller ung. At have uopfyldte forventninger er dødbringende for alle. Ingen er immune. – Derek Harvey
I mit eget liv har jeg set, at når vi ikke deler disse følelser eller forventninger, skaber vi vrede, fordi vi projicerer disse uopfyldte forventninger over på andre og bebrejder dem, at de ikke gør os glade eller opfylder vores behov. Men vi er de eneste, der kan gøre os selv lykkelige; vi er de eneste, der virkelig kan give os selv det, vi har brug for. Hvis vi kan se på, hvordan vi udtrykker disse forventninger gennem en anden linse, kan vi adskille følelser fra behov. Det, der gør os unikke som mennesker, er sproget – evnen til at bringe skønhed ind i alle slags relationer. Vi kan udtrykke, hvad vi føler, og hvordan vi ser på tingene. Verden ville være kedelig, hvis vi alle så livet på samme måde, og det er derfor, vi er nødt til at skabe trygge rammer i hvert eneste forhold, så alle følelser kan blive udforsket. Det kræver øvelse ikke at tage det, andre siger, personligt, og vi føler os ofte dømt, når vi udtrykker vores sande jeg.
Forventninger kan være et nyttigt barometer til at måle, hvor meget vi bekymrer os, og hvor meget vi ønsker at kontrollere.
Jeg føler, at vi er ved et vendepunkt i vores menneskelighed. Vi har ikke længere råd til at sidde i mørket og bære nag; vi kan ikke længere blive ved med at skabe sygdom i vores kroppe, og vi kan ikke blive ved med at gemme os for os selv og andre. Vi er nødt til at begynde at tage ansvar på et dybere plan for, hvem vi er, hvad vi er, og hvordan vi ønsker at komme videre i dette liv. Denne proces starter med os selv og den dybe undersøgelse af, hvordan vi faktisk har det. Forventninger kan være et nyttigt barometer til at måle, hvor meget vi bekymrer os, og hvor meget vi ønsker at kontrollere. Hvis vi gennem klar kommunikation er i stand til at finde sikre, nærende måder at forholde os til hinanden på, kan vi elske uden betingelser, give uden forventninger og skabe frugtbare og langvarige forhold, der opfylder alle vores behov.
